Det skal være attraktivt at bo i Guldborgsund kommune. Men da smuk natur ikke altid er nok til børnefamilier, har Krenkerup besluttet at oprette Vindmøllernes Vækstfond, som skal bidrage med midler til at aktivere, inspirere og stimulere Guldborgsund Kommunes børn og unge.
Pengene kommer fra salg af den vedvarende energi og skal støtte projekter, som kan give unge ”luft” under vingerne, så de på den måde kan bidrage til fællesskabet i kommunen fremover.